Derfor har du brug for at hyre en webdesigner til din næste hjemmeside

Der er mange ting der skal investeres i, når du starter som iværksætter. Det ved jeg godt – og det kan være virkelig svært at vurdere, hvor dine få midler giver din business størst værdi. På nogle områder, er du nød til at tage et kursus, for selv at kunne gøre tingene. Hjemmesiden er IKKE en af de områder, hvor du må springe den professionelle rådgivning over!

hyre-en-webdesigner

Okay, men hvad er så alternativet?

Det er at lægge en plan for, hvornår din branding og hjemmeside skal rulles ud. Du behøves jo ikke endevende hele din business på én gang. Det er okay at tage det i flere steps, f.eks. over 1 år, i takt med, at du får profit ud af de forbedringer du foretager.

F.eks. kan du starte ud med et rent tekstbaseret logo. På sigt kan du få lavet et rigtigt logo. Du behøves heller ikke ret meget andet end et visitkort. Måske skal du have lavet brochurer, men vent til du rent faktisk skal bruge dem. Ellers ligger de bare og bliver forældede. Brug i stedet kræfterne på digitalt at få dit brand til visuelt at brænde igennem. Det kan være en facebook header der giver genkendelighed til hjemmesiden, et professionelt portrætfoto osv.

Stort set alle, der er interesserede i at blive dine kunder, vil tjekke dig ud online. Derfor må du aldrig gå på kompromis, og f.eks. lave en 123 hjemmeside. Det vil give din business et udtryk af "hobby virksomhed".

I stede for at vælge en ren gør-det-selv hjemmeside løsning, så anbefaler jeg dig at vælge et setup med en "drag & drop" løsning oven på en WordPress hjemmeside. På den måde kan din designer lave grundsetuppet, en række skabeloner som passer til dine produkter, ydelser og f.eks. blogindlæg. Så kan du i det daglige selv arbejde videre på den unikt designede platform.

Hvorfor anbefaler jeg, at du hyrer samme designer til både branding og hjemmeside?

Når du bruger samme designer til både din branding og din hjemmeside, så sikrer du et ensartet udtryk gennem alle dine visuelle tiltag. Designeren kender allerede dit brand, og du slipper for at skulle sætte endnu en ny person ind i dit brand.

Du tænker måske: "Jamen, er det ikke en fordel med flere personer, så jeg får mere sparring?". 

Lad mig sige det med et gammelt ordsprog:

"For mange kokke, fordærver maden."

 

Det gælder også for din branding og din hjemmeside.

Det er et stort arbejde at sætte en ny person ind i dit brand, hvordan dine værdier skal komme til udtryk, hvem dine kunder er osv. Derfor vil dine projekter trække længere ud, og du skal investere mere energi og ikke mindst penge i det. Jo hurtigere din hjemmeside er i luften, jo hurtigere tjener du penge.

unikt-design

Er du en standard stangvare vare,
eller er din business unik?

Når først du har din visuelle identitet, logo, farver, typografi osv. på plads. Så burde det da være en smal sag at lave en matchende hjemmeside. Der findes jo et hav at færdige skabeloner som man "bare" kan lægge sit eget design på. Er de ikke gode nok?

Jo, som udgangspunkt. Det er bare de færreste selvstændige jeg har mødt, der helt uden problemer "nemt" opretter en hjemmeside – der både ser godt ud, er i tråd med brandet og virker hensigtsmæssigt ifht. hvordan den potentielle kunde opfatter hjemmesiden og brandet.

Mange prøver, og de ender så med at sidde og rive sig selv i håret over, at det bare ikke vil, som de vil. Skabelonerne er lavet af professionelle webdesignere, der ved hvor øjet kigger på skærmen, der ved, hvordan en side fremstår harmonisk og som ved hvad der passer sammen, stilmæssigt.

Skabeloner er generelle, så de passer til en standard. Men jeg går ikke ud fra at du opfatter din business som STANDARD. Den er da unik, er den ikke?

Din hjemmeside skal stilmæssigt passe til dit brand, og få din personlighed frem, så din business skillers sig ud i mængden af alle dine konkurrenter. Ved at få en designer til at lave f.eks. grafik og billeder der passer til dit brand, kan du flytte dig fra de stereotype skabeloner, så dit eget udtryk kan brænde igennem på hjemmesiden.

Jeg har tid nok, men ingen penge.

Det er helt rigtigt, at de fleste nystartede iværksættere har mere tid, end de har penge.

Tid er en af de mest værdifulde ting vi har, som selvstændige. Er du bare det mindste ligsom mig, så har du aldrig nok af den. Vi skal i det lange løb – som iværksættere – værne om den tid vi har, og bruge den på det, der er mest fornuftigt.

Du kan bruge uendeligt meget tid foran skærmen i Canva, i WordPress, i Photoshop eller hvad du nu vælger at kaste dig over af programmer. Det ser meget let ud, men at skabe grafik, der ser harmonisk og ens ud, det er noget som kræver, at man har øje for det.

Derfor skal du gøre op med dig selv, om det er tiden værd at gøre det selv, eller din tid er bedre givet ud på at få det rigtige afsæt – så du kan bruge tiden på din kerneforretning, i stedet for at lege designer.

design-hjemmeside-selv

At designe, er som at støvsuge!

Jeg plejer at sammenligne, det at designe med at støvsuge. Hvis der ikke er støvsuget, så lægger alle mærket til skidtet i krogene. Hvis der er rent, så stiller ingen spørgsmålstegn ved din rengøring.

På samme måde er det med design. Når et design er harmonisk, stilrent og funktionelt, så er det ingen der stiller spørgsmålstegn ved indholdet. Hopper tingene derimod rundt, er der underlige afstande, for mange skrifttyper osv. Så forvirres øjet og hjernen begynder helt af sig selv også at stille spørgsmålstegn ved indholdet.

Men det handler ikke kun om design, hjemmesider skal være funktionelle

En ting er at din hjemmeside tager sig pænt ud. Den skal også fungere på en måde, så dem der besøger den, bliver konverteret til kunder. Og det gælder ikke kun webshops, også din der sælger ydelser direkte eller inddirekte på din hjemmeside.

F.eks. er det vigtigt, at man kan finde de relevante informationer, at det du skriver og viser tiltrækker og ikke afskrækker kunderne, og teksten skal være nem at læse. Kan læseren ikke find det de kom for, så er de ret hurtige videre.

Derfor begynder jeg som designer altid "bagfra" i processen, og stiller spørgsmålet: "Hvad er målet og formålet med siden". Dels det overordnede mål, men også mål og formål for hver eneste side på din hjemmeside.

 

Er der slet ikke noget man selv kan gøre?

Selvfølgelig kan du gøre det hele selv. Men ville du også bygge dit hus selv? Ville du turde at skabe hele familiens hjem på fundamentet af en gør-det-selv løsning? Jeg ville ikke. Jeg ville hyre en professionel entreprenør, der kan samle de rigtige kompetencer og udføre det hele forsvarligt, byggeteknisk ok, og hente sparring fra arkitekten, så jeg både får et hus der er solidt, har smarte løsninger og designmæssigt afspejler min stil.

At bygge et legehus, ville jeg måske turde selv. Men hele mit hjem …

 

På samme måde skal du gøre dette op med dig selv:

Bygger du et brand og en hjemmeside, der er fundamentet for hele din business, eller bygger du en hobbyvirksomhed?

Der findes masser af smarte hjemmeside systemer, der kan gøre det ud for en version 1 af din hjemmeside. Men i det lange løb vil du tjene flere penge på din hjemmeside, når du har den professionelle sparring på sidelinjen.

Invester i den rigtige løsning fra starten. Få hjælp af en designer, der kan levere hele pakken, så du kan bruge din sparsomme tid på de ting du ELSKER at lave, og er god til.

 

Hvis du gerne vil investere i godt, funktionelt design kan jeg hjælpe dig med både branding og hjemmeside. Jeg skræddersyer gerne en løsning, hvor vi samarbejder om hele din branding og hjemmeside.

Efterlad en kommentar