Du føler dig sandsynligvis overvældet, forvirret og forpustet over alle de smarte quick-fixes og gode råd du møder,
når du Googler bare en lille smule af det du står og mangler hjælp til.

Grafiker Dorthe Do

STOP OP!
det behøves ikke være sådan! Du kan få stor hjælp af en grafisk designer.

Grafiske designer

Navnet er Dorthe Do (Men det har du nok allerede gættet ud fra adressen). Jeg er grafiker & web designer. Jeg hjælper virksomheder og bloggere til et smukt og troværdigt brand – på tværs af markedsføringsmateriale, hjemmeside og sociale medier.

 

Langt fra nybegynder

Jeg har brugt over 25 år i den grafiske branche – på alle niveauer. Det er lige fra det tekniske arbejde på trykkeri, til designarbejdet på reklamebureauet, undervisning af iværksættere og nu – på 7. år – al min energi og knowhow på at hjælpe andre virksomheder med at styrke deres brand. Erfaringer og knowhow, der kommer dig tilgode, når der skal mest muligt outcome ud af budgettet.

Jeg har efterhånden haft en del iværksættere, soloselvstændige og mennesker med drømmen om en selvstændig karriere igennem mit kontor. Både som underviser, rådgiver og grafisk leverandør og sparringspartner. Jeg er kendt for at have viden om mange finesser – og deler gerne ud af min viden.

Hvad står der på min reol?

2 plade covers der spænder over mine teenageår {ja det var i vinyl-dagene!}. Smukke og grafisk stærke. De er som hinandens modsætninger, og så alligevel spiller de sammen. Close up {Face Value hedder albummet} af Phil Collins og det store perspektiv hos George Michæl {ja han stavede det med Æ dengang}. De minder mig i arbejdet med grafisk design. Om at detaljerne er vigtige, men at det er mindst lige så vigtigt, at træde 10 skridt tilbage og se det hele lidt ude fra. Det er detaljerne der gør, at du stråler i mængden – sådan er det også for dit brand.

 

Om at være ærlig i sit brand

Phil Collins var lige trådt ud som "selvstændig" af gruppen Genesis og George Michael var lige trådt ud af skabet – eller nogen åbnede i hvert fald toiletdøren i utide. Det er et tydeligt eksempel på at ER du ikke dit brand, kan du i længden ikke opretholde troværdigheden.

Og så er det sange der stadig er værd at lytte til. "In The Air Tonight" kan stadig får mange minder om store følelser frem.

Jeg elsker at arbejde 1:1 med andre passionerede virksomhedsejere, der tør tage en beslutning og handler, fordi de ved hvad der står på spil.

5 skarpe
om hvad jeg forventer af dig

Kør musen hen over ikonerne, så vil du opdage hvad.

Sæt mål

Kedeligt og svært? Ja, jeg ved det. Men hvis du ikke aner, hvor du skal hen, så ved du heller ikke om du overhovedet er ankommet, eller hvornår – og kan da slet ikke fejre dine succeser. Du skal have et mål med din hjemmeside, så du kan se om resultatet står mål med din investering.

Sæt et mål – så du ved, hvornår champagnepropperne skal springe!

Ha' passion

At skabe sig et online publikum, tiltrække mulige kunder og opbygge et brand er hårdt arbejde og det tager tid. Passionen er derfor det evige brændstof, der får dig til at fortsætte – også når du river dig selv i håret over, at det går for langsomt, bare ikke vil lykkes eller du igen skal lære noget nyt.

Har du ikke passion for det du laver – så lav noget andet!

 

Dit publikum

Du skal kende dit publikum – eller kunder – og du skal være parat til at servicere dem med indhold, information og forståelse på din hjemmeside. Stil din viden til rådighed, uddan dine kunder til at være bedre kunder, være mere oplyste kunder og være mere interesserede kunder.

Har du ikke et online publikum? Så er en ny hjemmeside starten på at bygge platformen til at skaffe dem.

 

Budget

En hjemmeside, der både er flot, funktionel og effektiv kræver, at du er villig til at investere. Hjemmesiden er dit eget sted. Stedet, hvor du udstiller det du har til salg – så skal det dæleme dutme da også ose af seriøsitet, expertise og professionalisme.

At nøjes, er for mig, det samme som ikke at tage sin egen business seriøst – nok! 

 

Tid

Selv om du vælger at outsource dit hjemmesideprojekt til mig, så kommer det stadig til at kræve noget af din opmærksomhed. Jeg stiller krav til mine kunder, og forventer at du leverer dit – ligsom du sikkert også forventer, at jeg leverer til tiden, det aftalte og til den aftalte pris.

Du sparer måske penge ved at lave din egen hjemmeside. Men tid, det sparer du garanteret ikke!

 

Har du lyst til at samarbejde?

Sig hej til mig på dd@dorthedo.dk. Forklar lidt om, hvad du har i tankerne, og hvor du gerne vil hen med din virksomhed.

10
af de sjove
du måske
ikke vidste
om mig

Grafisk designer Dorthe Do
  1. Min livret var i gamle dage kartoffelmos med millionbøf – sikkert fordi det der med "million" lyder lidt eksklusivt.
  2. Mit barndomshjem var et gør-det-selv hus. Det har helt sikkert fordret min kreativitet – men desværre nok også min samler-mani. Jeg er stadig GDS menneske – tjek lige min Pinterest.
  3. Jeg er gift med Nikolaj og har 4 børn på 24, 9, 7 og 3 år – derfor elsker jeg den frihed det giver mig at være selvstændig, og selv kunne planlægge arbejdstiden.
  4. Julen er min favorit tid på året. Man får lov til at lege lidt mere med alt ting. Og jeg er aldrig som grafiker blevet træt af at planlægge og designe jul om sommeren – tværtimod så er det dobbelt-konfekt.
  5. Jeg har engang låst min farmor inde på toiletet – og turde ikke låse op igen. Hun var en herlig, tyk dame og vinduet var meget lille.
  6. Jeg elsker action og adventure film.
  7. Det var først da jeg tog min grafiker uddannelse, at jeg opdagede glæden ved skolen {og lektierne}. Jeg var langt fra flittig og turde da slet ikke stille mig op og tale til mere end 2 mennesker ad gangen. Som iværksætter har jeg lært at stille mig selv i front og få tingene gjort.
  8. Alt i miniature udgaver, så er jeg helt solgt.
  9. Jeg har boet i dejlige Valencia i Spanien, og bloggede derfra inden blogging-begrebet overhovedet blev opfundet.
  10. Jeg elsker at lave pynt til fester, fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, barnedåb osv – et lille hyggeligt nebengeschäft.

Følg mig på instagram | @dorthedo

  • Lrdagsunderholdning Lang tid siden hkle karklude hkledekarklude
  • Eksperimenterer med fotobaggrunde til shoot i nste uge Ren leghellip
  • Ikke nok med frokost Vi tog ogs en lektion ihellip
  • Fantastisk frokost p svindkro tt ved Horsens i dag Uhmmhellip
  • Fantastisk dag i wildlands adventure zoo i Emmen i Hollandhellip
  • Vindersjov p skjtebanen De blev helt gode i lbet afhellip