Rammesat læring
"Det er virkelig et flot stykke arbejde du har lavet. Det ser proff ud, lækre farver, mønstre billeder og giver en dejlig ro at surfe rundt på. Et klokkeklart 12-tal til dig."
Mette Pawlik Thorsen
Et godt udgangspunkt, gør opgaven veldefineret
Mette havde en klar plan for, hvad hun indholdsmæssigt ville have, hvordan siden skulle struktureres og hvilken opbygning det skulle have på de enkelte sider. Det har været et meget veldefineret grundlag som hun har fået sparring på og som vi har videreudviklet på. Alligevel har jeg haft helt frie hænder, da Mette som hun selv siger: "ikke er det fjerneste visuel".
Der var ikke noget billede grundlag at starte på. Derfor har jeg fundet købebilleder, som hænger sammen i stilen og understøtter budskabet på de enkelte sider.
Farver, logo og skrifttyper var foruddefineret fra hendes designmanual. Og det materiale har jeg arbejdet videre med. Bl.a. har jeg udviklet et mønster til baggrunde, for at skabe mere liv på de farvede flader. Et mønster som Mette naturligvis har fået med, så det kan bruges i hendes andre markedsføringsmaterialer.
Rammesat Læring har hjemme på Sjælland. Det har ikke været en hindring for kommunikationen. Den afsluttende undervisning er foregået via Skype, og det fungerer ganske godt. En fordel for nogen, da undervisningen direkte kan optages og gemmes til senere brug.
YDELSER
STOCK BILLEDER
WEB DESIGN








